Økologisk landbrug med begge ben på jorden




Serup Landbrug
Gode økologiske råvarer - uden kryptiske sidespring, og udlejning af Skomagerhuset i Harboøre

Bestil nu de velkendte kødpakker af økologisk Limousine oksekød - 20 kg leveret sidst i marts til kr. 85,- pr kg!!
Kødpakkerne består af velhængte, saftige bøffer, stege, småkød og fars. Udskåret og fordelt fra hele kroppen, lige til at pakke til din fryser. Bestil mu på jacob@seruplandbrug.dk og jeg leverer sidst i marts.
Det er godt med de ekstra mørke timer både morgen og aften. Stearinlyset skærer hul i mørket ved køkkenbordet om morgenen og lyser op både her og inde i os hver især. Apollo (min hund) strækker sig fra sin udkigsplads og er fuldstændig klar, så snart jeg træder ud af døren. Jeg møder hans øjnbe, der lyser klart i lysskæret fra min pandelygte. De få Limousinedyr jeg har tilbage er på stald og nyder at strække ud i det dejlige gule halm. Fårene er kommet under halvtaget, de gider ikke al den regn. Sidst på dagen kommer Lilly hjem fra arbejdet på VUC. Hvis jeg er heldig kan den godt stå på lidt varm kakao og hjemmebagte boller. Jeg former og klipper næste års juletræer, fælder og fjerner de fravalgte. Når været er godt fælder jeg de store træer i skoven til brænde. ca 1. februar begynder jeg at beskære æbletræerne - jo, det nye år er i fuld gang. Det håber jeg også det er hos dig!
Ellers vil mit landbrug i de næste år ændre sig markant i retning af en god produktion af juletræer og pyntegrønt, og med næsten ingen dyr. Det vil betyde, at du ikke sådan bare kan købe kødpakker her flere gange om året. Den næste slagtning vil være en ung Limousinetyr til foråret og derefter de lam, som endnu ikke er fødte, men som forhåbentlig er klar til slagt sidst på sommeren 2012. Der vil også blive slagtet en Limousine-kvie lige før vinteren 2012. Jeg vil gerne sige tak til min kunder for god stabil handel gennem årene. For nogle af Jer, bliver der stadig muligher for at købe af mit gode kød en gang imellem. Ønsker du at være med så skriv til mig på jacob@seruplandbrug.dk , og du vil høre fra mig.
Velkommen
Jacob Dan Nielsen
Brejninggårdsvej 15, 6971 Spjald - tlf 24422247 - jacob@seruplandbrug.dk
| Landbruget - Skomagerhuset - |
|
Når du vælger at købe dine råvarer hos mig, får du sunde og ærlige fødevarer. Jeg har valgt at bruge mit liv på at fremstille gode og sunde råvarer til dem, der værdsætter DET. Jeg fortynder aldrig mine produkter for at gøre dem billige - for så bliver de for dyre, og du bliver snydt. |
| Her på ejendommen driver jeg økologisk landbrug på mine 12 ha. For mig er der for så vidt ikke noget specielt i det, jeg driver blot landbrug, som vi har gjort det i gennem generationer i vores lille dejlige grønne landbrugsland - ja, lige frem til først i 60-erne, hvor kemien og industrien, efter min mening, for alvor tog dansk landbrug som gidsel.
Men jeg driver altså landbrug uden brug af kunstig gødning og gift. |